5000abprimage2

Ny teknologi muliggør oscilloskoper med fleksibel opløsning

13. maj 2013

De fleste digitale oscilloskoper opnår deres høje samplehastigheder ved at flette flere 8-bit AD-konvertere. På trods af en nøjagtig konstruktion introducerer fletteprocessen fejl, som altid gør den dynamiske ydeevne ringere end hver enkelt AD-konverterkernes individuelle ydeevne.

Oscilloskoperne i den nye PicoScope 5000-serie har en markant anderledes arkitektur, hvor flere AD-konvertere med høj opløsning kan aktiveres for de enkelte indgange i forskellige serier- og parallelle-kombinationer med henblik på at øge enten samplehastigheden eller opløsningen.

I seriel tilstand bliver AD-konverterne flettet, så de yder 1 GS/s i 8 bit. Fletningen reducerer AD-konverternes ydeevne, men resultatet (60 dB SFDR) er stadig langt bedre end med oscilloskoper, som fletter 8-bit AD-konvertere. Denne tilstand kan også yde 500 MS/s i en opløsning på 12 bit.

I paralleltilstand bliver et antal AD-konvertere samplet i fase for hver enkelt kanal med henblik på at øge opløsningen og den dynamiske ydeevne. Opløsningen øges til 14 bit med en samplehastighed på 125 MS/s pr. kanal (70 dB SFDR). Hvis der kun er behov for to kanaler, kan opløsningen øges til 15 bit, og ved brug af kun én kanal kombineres samtlige AD-konvertere, så de leverer 16-bit med en samplehastighed på 62,5 MS/s.

Pico har mere end 20 års erfaring med at designe højopløsnings-oscilloskoper, men på trods af dette var det en stor udfordring at udvikle et nyt analogt indgangstrin, som understøttede et oscilloskop, der kan skifte mellem forskellige opløsninger. Det kræver en enorm præcision af understøtte højopløsningstilstandene (med lav støj, lav forvrængning og en flad båndbredde), samtidig med at man opretholder den båndbredde, svingningshastighed og pulsrespons, der er nødvendig for den hurtigere 8-bit-tilstand.

Ud over at være en fleksibel løsning har disse oscilloskoper også ultradybe hukommelsesbuffere på op til 512 MS, som gør det muligt at tage skærmklip ved høje samplehastigheder. Som standard har de desuden avancerede softwarefunktioner som seriel afkodning, masketest og segmenteret hukommelse.

PicoScope 5000-seriens oscilloskoper med fleksibel opløsning fås nu via den danske distributører MicroTec på www.microtec.dk
Priserne ligger mellem 6.300,- Kr. for en 2-kanals 60 MHz-model med indbygget funktionsgenerator og 15.350,- Kr. for en 4-kanals 200 MHz-model med indbygget arbitrary waveform generator (AWG)

For flere informationer kontakt MicroTec.
T +45 9784 1199
M sales@microtec.dk
W http://www.microtec.dk